
København Nørrebro Apoteks servicemål
På København Nørrebro Apotek arbejder vi konstant på at øge kvaliteten i vores håndtering af og information og rådgivning omkring lægemidler. Vi ønsker samtidig at betjene vores kunder på den hurtigst mulige og mest sikre måde. I den forbindelse fastsætter apoteket en række servicemål, som vi ønsker at overholde. Apoteket har fastsat mål indenfor de aktiviteter, som har direkte betydning for vores kunder. På nuværende tidspunkt er det indenfor følgende aktiviteter:
Køventetid
(Tiden fra man træder ind af døren, og til man får kontakt med en medarbejder):
90 % af kunderne har kontakt med personalet inden 5 min. og resten indenfor 10 min.
Leveringsgrad
(apotekets evne til straks at levere det bestilte lægemiddel): større end 99%. Vi ønsker så vidt muligt at have et varelager, der afspejler kundernes efterspørgsel.
Kundernes sikkerhed er altafgørende for apoteket, og vi ønsker at begrænse muligheden for fejl mest muligt. Derfor bliver alle afvigelser registreret og analyseret. Det er apotekets mål at:
·
Fejludlevering
ved receptekspedition: mindre end 0,02%
Faglig information:
Når der afhentes medicin på apoteket, er det af afgørende betydning, at kunden ved hvorfor og hvordan medicinen skal anvendes. Apoteket er med til af sikre dette gennem en dialog med kunden, hvor vi afklarer, om der er noget, kunden er i tvivl om, inden kunden forlader apoteket.
Når der sendes medicin til vore kunder gælder at:
Alle kunder skal informeres om deres lægemidler. Forsendelseskunder får miniinformationer om lægemidlerne medsendt og henvises til at henvende sig på apoteket, hvis de har yderligere spørgsmål om lægemidlerne.
Det er vigtigt for apoteket, at alle vores kunder føler sig velkomne på apoteket.
Apoteket udfører med jævne mellemrum målinger for at sikre, at vi lever op til de opstillede mål. Vores kunder er også altid velkomme til at give os både den ris og den ros, som de synes, vi fortjener.
Såfremt dette har givet anledning til spørgsmål er De velkommen til at
kontakte
os.
Eller gå ind på vores hjemmeside:
www.noerrebroapotek.dk