Åbent: Mandag - Søndag 8.00 - 20.00
Telefon: 35 39 83 82 - Fax: 35 39 83 79
Email:noerrebro@apoteket.dk

Tjek på inhalation

Det er gratis at få tjek på inhalationen.

Kom ned på Nørrebro Apotek og snak med os om din inhalationsmedicin.

Har du tjek på inhalationen?

  • Jeg ved hvordan jeg bedst bruger min medicin til inhalation
  • Jeg oplever, at min medicin til inhalation virker godt
  • Jeg holder hovedet oprejst, når jeg inhalere min medicin
  • Jeg holder vejret i få sekunder efter, at jeg har inhaleret
  • Jeg ved, hvordan jeg bedst opbevarer min medicin til inhalation
  • Jeg ved, hvordan jeg undgår gener af min medicin til inhalation


Svarer du nej til bare ét af ovenstående spørgsmål, så vil et tjek af din inhalation gavne dig.

Kender du til problemet?
At have tjek på sin inhalation er ikke altid lige nemt. En dosis medicin skal klargøres, medicinen skal inhaleres og nå ned i lungerne, hvor den skal virke. Hvordan klargøres en dosis medicin? Hvordan inhaleres medicinen? Er måske spørgsmål, du stiller dig selv i forbindelse med din brug af medicin til inhalation.
Det skønnes, at mere end 50% bruger deres medicin til inhalation forkert. Usikkerhed om hvornår, hvorfor og hvordan du bruger din medicin til inhalation kan betyde, at du får unødige bivirkninger og utilstrækkelig eller ingen effekt af medicinen. En utilstrækkelig effekt kan betyde, at du får symptomer, nedsat lungefunktion og begrænsninger i hverdagen - kort sagt en nedsat livskvalitet.
Et tjek af din inhalationsteknink betyder, at du kan få styr på din teknik og svar på dine spørgsmål. Det tages højst 10 minutter og er en gratis ydelse til dig, der bruger medicin til inhalation.

Hvad kan Nørrebro Apotek hjælpe med?

  • Din brug af inhalator tjekkes og eventuelle problemer bliver løst, så din inhalationsteknik bliver optimal
  • Hvis du er ny bruger, får du demonstreret, hvilken inhalationsteknik du skal bruge til din inhalator
  • Afhængig af dit behov, kan du få rådgivning om rengøring af din inhalator, og hvordan du kan se om inhalatoren er tom
  • Du får råd om eventuelle problemer med din medicin mod astma
  • Du får svar på dine spørgsmål om brug af din inhalator

Hvad opnår du ved at have tjek på inhalationen?
Medicin til inhalation findes i forskellige udgaver, hvortil der anvendes forskellige teknikker til inhalation. Apoteket viser dig, hvilken teknik du skal bruge til netop din inhaltorer.
Med en rigtig teknik opnår du, at din medicin til inhalation når lungerne, hvor den skal virke og dermed hjælper mod din astma eller lungesygdom. Rigtig brud af medicin til inhalation bevirker, at du oplever færrest mulige gener, som f.eks. hoste eller svamp i mundhulen. Uhensigtmæssig brug af medicin til inhalation kan betyde, at medicinen kun når mundhulens slimhinde, hvor den kan give anledning til irritation.
Rigtig brug af medicin til inhalation sikrer desuden et hensigtsmæssigt forbrug. Når medicinen virker som den skal, opnår du bedst mulig virkning og dermed færrest mulige begrænsninger i dit liv med astma.